Når implantatet er vokset fast, hvilket statistisk sker i ca. 95% af tilfældene, skal det passes som var det en almindelig tand. Det vil sige grundig daglig tandbørstning og renhold af mellemrummene, enten med tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørster. Vores tandplejer vil i forbindelse med behandlingen give grundig instruktion, samt følge op med kontroller.

Hvis denne pleje følges kan man forvente at have implantatet ”hele livet”. Mange af de første implantater der blev sat i for 30 år siden sidder der stadig, og da teknikken hele tiden forbedres, må vi forvente at et implantat kan sidestilles med egne tænder.

På samme måde, som på naturlige tænder, vil tandkødet med alderen trække sig lidt tilbage. Dette forhold kan give en uheldig kosmetisk virkning i form af en synlig metalkant. Dette problem kan dog overvindes ved at ofre en ny krone/bro, og på den måde undgå en ny operation.




 


 
Home